Duplex sweater

Inspiration – Duplex

I min verden, som jordemoder på Fødegangen, er ordet ”Duplex” velkendt. Man bruger også det latinske begreb ”Gemelli”. Begge ord betyder ”Tvillinger”. I Danmark ligger raten for tvillingegraviditeter på 1,7 %, så det er desværre sjældent, at jeg er så lykkelig, at være jordemoder ved en tvillingefødsel. Mange spørger mig, om det er arveligt at få tvillinger? Svaret er, at hvis din egen mor eller mormor har fået tvillinger, så er sandsynligheden større for, at du selv får tveæggede tvillinger. Det er nemlig tilbøjeligheden til at løsne flere æg på én gang, der er arvelig og kan nedarves fra mor til datter. Man ved også, at chancen for at få tveæggede tvillinger øges med alderen i takt med, at hormonet FSH stiger. Det er dét hormon, der stimulerer æggestokkene til at løsne æg.

Enæggede tvillinger derimod er en spontan mutation. De opstår tilfældigt, ved at ét æg deler sig til to fostre meget tidligt i graviditeten. Den chance er ens for alle.

Denne lille baby-bluses mønster består af 1 omg ret efterfulgt af 1 omg, hvor der strikkes 2r og 2vr og den lille brudte rib opstår – ”Duplex” i metaforisk betydning.

Duplex
Størrelse: 3(6)9(12)18 måneder
Halv brystvidde: 23(26)28(31)34cm
Længde: 25(28)30(33)36cm
Ærmelængde: 15(17)19(21)23cm

Materialer
100(100)150(200)200g Isager Merilin

Isager Merilin har en løbelængde på 208m på 50 gram. Hvis man ønsker at strikke i alternativt garn, er det vigtigt at finde garn med samme løbelængde, da det ellers bliver vanskeligt at ramme strikkefastheden.

Vejledende pinde nr 3

4(4)4(6)6 knapper

Strikkefasthed
I mønster på p nr 3:
10 cm = 28m og 37p

Se forkortelser på hjemmesiden.

Kroppen er strikket rundt nedefra og op. Ærmets masker strikkes derefter op i ærmegabet og strikkes dermed oppefra og ned. Ingen montering. Kun hæftning af ender.

 

 

 

 

 

DKK 45,00

Kategori:
HandelsbetingelserCookie og privatlivspolitikPersondatapolitik
Cvr: 42331058
Adresse:  Munkevej 7C, 3.TV. 7700 Thisted
info@behighknit.dk
Betalingskort: