Trold

Hvis Alma på 3 år skal bestemme, så går familieudflugten til Ashøje Plantage ved Hurup, hvor Danmarks største trold, Ask, sidder på Thys højeste punkt. De mange trolde, som sidder rundt omkring i Danmark, er skabt af kunstneren Thomas Dambo, og opført i genbrugstræ i samarbejde med lokale håndværkere.

Alma er næsten ikke bange for ham, for trods hans enorme størrelse, ser han hyggelig ud med sin ”behårede” krop og sit godmodige blik.

Inspirationen til mønsteret på denne lille ”Trold” kommer dels af de taglagte brædder på Ask’s krop og dels fra babys mange kælenavne, hvor ”trold” er en af mange.

Trøjen er strikket frem og tilbage nedefra og op og er monteringsfri fraset de små sammensyninger under ærmerne. Den er strikket i Isager Merilin, som er et tretrådet garn med en blanding af uld og hør. Hørfiberen lægger sig som en glat fiber over uldgarnet, og giver det en blødhed, som gør det meget velegnet til strik til baby og barn.

Cardigan
Størrelse: 0-3(6)9(12)18 måneder
Halv brystvidde: 22(24)26(28)31cm
Længde: 24(25)28(31)33cm
Ærmelængde: 15(17)18(19)21cm

Materialer
100(100)150(200)200g Isager Merilin
8(8)9(10)11 små træknapper.
Vejledende pinde nr 3

Strikkefasthed
I mønster på p nr 3: 10 cm = 32m og 40p

 

DKK 45,00

Kategori:
HandelsbetingelserCookie og privatlivspolitikPersondatapolitik
Cvr: 42331058
Adresse:  Munkevej 7C, 3.TV. 7700 Thisted
info@behighknit.dk
Betalingskort: