Forkortelser

arb = arbejdet
beg = begyndelse (n)
dr = drejet (strik m i bagerste maskeled)
fv = farve
g = gram
hjp = hjælpepind (en)
hjm = hjørnemasken
indt = indtagning
km = kantmaske
kk = knappekant
mm = maskemarkør
omg = omgang (e/en)
omsl = omslag (et)

p = pind (e/en)
r = ret
rm = raglanmaske (n/rne)
rs = retsiden
rk = række (r/n/rne)
sm = sammen
sn = snoning (er/en)
str = størrelse
udt = udtagning(er)
vm = vendemaske
vr = vrang
vrla = vrang løs af (tråden foran arbejdet)
vrs = vrangsiden

Strikkefasthed
Kontroller altid strikkefastheden. Hvis du strikker fastere, og dermed har flere masker på 10 cm, må du gå op i pindestørrelse. Hvis du strikker løsere, og dermed har færre masker på 10 cm, må du gå ned i pindestørrelse. Vær særlig opmærksom, hvis du strikker i et andet garn end det garn, der er strikket i, i den pågældende opskrift. 

Udtagninger
1uh = 1r eller vr ud mod højre: Løft lænken mellem maskerne op bagfra med venstre pind - Strik lænken r eller vr omkring det forreste maskeled af lænken hvorved lænken drejes mod højre.

1uv = Løft lænken mellem maskerne op forfra med venstre pind - Strik lænken r eller vr omkring det bagerste maskeled af lænken, hvorved lænken drejes mod venstre.

2i1 = Strik 1r i forreste maskeled, men undlad at lade masken glide af pinden. Strik derefter 1r i bagerste maskeled. Lad begge masker glide af pinden.

Indtagninger
2r sm (hælder mod højre) = 2r sm eller 2vr sm.

2r sm (hælder mod venstre) = 1 r løs af – 1r – træk den løse m over ret masken eller tag 2m ret løs af (en ad gangen) – Før venstre pind ind gennem maskerne fra venstre og strik de to m sammen omkring de bagerste maskeled (som ved drejet ret). Indtaget hælder mod venstre.

2vr sm (hælder mod venstre) = tag 2m ret løs af (en ad gangen). Sæt maskerne tilbage på venstre og strik de 2m vrang sammen omkring de bagerste maskeled (som ved drejet vrang). Indtaget hælder mod venstre.

3r sm c (centreret dobbeltindtagning) = Løft 2m ret løs af, som hvis de skulle strikkes sammen – 1r – træk de to løst aftagne m sammen over den retstrikkede m.

Vendepinde/German Short Rows
Strik frem til vendingen – Vend.

Første maske efter vendingen tages vrang løs af med tråden foran arbejdet. Træk tråden bagud og op over højre p – stram til, så der kommer 2 ”maskeben” til syne på p. Det ligner et omvendt V. Strik videre efter beskrivelsen i opskriften.

Når du, ifølge opskriften, skal strikke hen over vendemasken, strikkes de 2 maskeben sammen – De regnes som 1 maske.

Krydsede masker og falske snoninger
x2H (2 krydsede ret masker mod højre) = Strik anden m r foran første m, men behold den på venstre p – strik første m r i bagerste lænke – lad begge m falde af p. 

x2V (2 krydsede ret masker mod venstre) = Strik 1r i bagerste lænke af den anden m på venstre p, strik 1r i forreste lænke af den første m, lad derefter begge m falde af venstre p.

Hestetømme/icord
Slå 3 til 6 masker op på en kort strømpepind. Masketallet afhænger af, hvilken tykkelse, der ønskes på snoren. Vend ikke pinden, men før maskerne til modsat ende af pinden. Strik maskerne ret. Stram første maske godt til. Før igen maskerne til den modsatte ende af pinden. Strik maskerne ret. Fortsæt til snoren har den ønskede længde. Klip tråden og træk tråden gennem alle maskerne. Stram godt til og hæft enden.

HandelsbetingelserCookie og privatlivspolitikPersondatapolitik
Cvr: 42331058
Adresse:  Munkevej 7C, 3.TV. 7700 Thisted
info@behighknit.dk
Betalingskort: