Lus trøje

Da jeg var ung, strikkede jeg mange norske kofter med smukke mønstre. Jeg tillærte mig at slå ekstra masker op i ærmegabene og foran, så man efterfølgende kun sy små zigzag sømme for at låse maskerne, før man klippede op i ærmegabet og foran (hvis det skulle være en cardigan). Siden strikkede man belægninger til at sy over de maskinsyede ”sår”. Det var et tidskrævende monteringsarbejde.

Nu vil de fleste helst strikke top-down og uden alt for megen tofarvet mønsterstrik. Der må så vidt muligt heller ikke være monteringsarbejde efterfølgende. Jeg prøver at indgå kompromiser i mine designs. Jeg er ikke den store tilhænger af top-down, da det giver nogle designmæssige problemer i forhold til formgivningen, men det er en lang diskussion. Jeg arbejder på en lidt anden måde, som også giver minimalt med monteringsarbejde efterfølgende.

At strikke lus er en norsk tradition, hvor man i et jævnt mønster strikker ”lus” ind i en anden farve end bundfarven. Lusekoften blev første gang set på trøjer fra Setesdal helt tilbage i 1800-tallet. De fik en opblomstring i 1980’erme, da popgruppen ”A-ha” optrådte i dem. Lus indgår fortsat som en del af mange traditionelle norske strikkemønstre.

Denne lille trøje har jeg designet specielt til mit 5. barnebarn, Johannes. Da jeg designede den, kendte jeg ikke hans navn og derfor fik den navnet ”lus” med henvisning til de små ”lus”, der er strikket ind. Jeg har aktiv valgt ikke at strikke lusene i en anden farve, for at gøre den så enkel som mulig. De små lus er derfor blot strikket som en vrangmaske.

 

Lus trøje

Størrelse: 3(6)9(12)18-24 måneder
Halv brystvidde: 23(25)27(28)30cm
Længde: 24(26)27(32)36cm
Ærmelængde: 16(17)20(22)25cm

 

Materialer

100(100)150(150)200 Isager Alpaca 2
Der strikkes med 2 tråde

6(6)6(8)8 knapper.

Vejledende pinde nr 3,5

Strikkefasthed
I mønster på p nr 3: 10 cm = 24m og 32p

 

 

 

 

 

 

DKK 45,00

Category:
HandelsbetingelserCookie og privatlivspolitikPersondatapolitik
Cvr: 42331058
Adresse:  Munkevej 7C, 3.TV. 7700 Thisted
info@behighknit.dk
Betalingskort: