Kvadraturen

Jeg elsker Oslo, og der er særligt ét område, som mine slentreture ofte går igennem – ”Kvadraturen” på Kristiania, som er det ældste område i byen og ligger mellem Akershus fæstningen og Karl Johans Gate. Da Oslo brændte ned i 1624 genrejste Christian IV byen inden for fæstningsmurene i et skakbrætlignende mønster af brede snorlige gader, der krydser hinanden i 90 graders vinkler. Han kaldte området for Kristiania. Og jo… Christian den IV var konge for både Danmark og Norge i perioden fra 1588 til 1648, hvis nogen skulle have glemt vores fælles historie.

På Kristiania Torv, midt i Kvadraturen, fortælles det, at Chr. IV kastede sin handske med ordene: ”Her skal byen ligge”.

Inspireret af ”Kvadraturen” er denne lækre børnetrøje designet kvadratisk. Alt er kvadratisk: mønsteret, kroppen, ja selv halskanten er kvadratisk. Den er derfor også rummelig for barnet at lege i og enkel at strikke. De påsatte ærmer er moduleret ved at lukke 4 mønsterrapporter af under ærmet , og strikke et tilsvarende stykke frem og tilbage øverst på ærmet, så det sættes til længere inde på kroppen. Derved bliver skuldrene smallere, og der bliver mindre bulk under ærmet.

Størrelse
2(4)6(8)10 år
Halv brystvidde: 34(37)40(43)46cm
Længde: 34(37)40(43)46cm
Ærmelængde: 25(27)30(33)36cm

Materialer
100(150)150(200)200g Isager Highland
50(100)100(100)150g Isager Alpaca 1
De to tråde strikkes sammen.
Vejledende pinde nr 3,5

Strikkefasthed
I mønster med de to tråde på p nr 3,5:
10 cm = 26m og 36p

Trøjen er strikket rundt nedefra og op.

 

 

DKK 45,00

Kategori:
HandelsbetingelserCookie og privatlivspolitikPersondatapolitik
Cvr: 42331058
Adresse:  Munkevej 7C, 3.TV. 7700 Thisted
info@behighknit.dk
Betalingskort: